Engang imellem

Ikras var gået uden for, for at trække vejret, og nyde freden fra alle de larmene elever. Han var godt træt af alt deres snak om alt og ingen ting, alt for dem lød så vigtigt og sjovt, men for ham var det blot tidsfordriv. Han forstod ikke deres måde at havde det sjovt på. Han forstod ikke hvorfor de var så glade. For ham var den tid forbi, han følte kun sorg, og savnede sin storebror, som han aldrig snakkede om, han holdte det for sig selv, og ville ikke lade andre komme tæt på ham. Han satte på en bænk under et stort træ. Han sukkede dybt, og smed sin taske på jorden. Han stramte hans halsterklæde, som var stribet, sort og hvid. Han strøg hans lange pandehår tilbage, så han bedre kunne se. Hans fingre strøg fra det ene øje til det andet. Der var et langt ar over, han havde kun et øje. Han knurrede hans hånd, og bed sine læber sammen. Han så op af træet og tændte for musiken, store høretelefoner sad oven på hans hovede. Hans frisyrer var vild og ustyrlig, pandehåret dækkede det meste af hans ansigt, og det bageste stod ud til alle sider.

Godt i skjul af det store træs grene og blade, lå Akuma på en kraftig gren højt oppe. Vejret var godt, og hun nød at ligge og småsove i den kølige skygge, der var under træets store grene. Akuma lå og småsov, da hun hørte noget pusle under træet, og selvom hun helst ikke vil forlade sin behagelige position i træet, drev nysgerigheden hende til at kravle lidt ned i træet, så hun kunne se hvad der gemte sig under grenene. Under hende sad en ung mand med håret i alle retninger, og store hovedtelefoner. Hun kunne høre musikken fra hovedtelefonerne, og gættede på at han ikke havde nogen ide om at der sad nogen over hovedet på ham. Efter et par få øjeblikkets betænkningstid, samlede hun benene om en stor gren, og vendte så hele overkroppen ned af, så hun kunne nå ham, og pustede ham i nakken...

Ikras havde intet bemærket. Han lagde sit knæ op på bænket, og hvilede sin albue på knæet, så han kunne hvile hans hovede på hans hånd. Hans blik så fjern ud, hans tanker var langt borte, selvom musiken var høj og larmene. Han kiggede ud af øjnkrogen, og da han var sikker på at han var alene, nynnede han kort med på noget af sangen.

Da Akuma ikke fik nogen reaktion ud af at puste ham i nakken, blev hun en anelse skuffet. Hun var ikke klar over, om hun blev ignoreret eller bare ikke blev opdaget endnu, men da hun hørte ham begynde at nynne, og kikke sig om for at se efter andre, smilede hun skævt, og hejsede lydløst op på grenen igen, for at se lidt nærmere på fyren. Hans sorte hår strittede stadig i alle retninger, og hun kunne se på hans uniform, at han, ligesom hende selv, var en senior. Hun genkende ham dog ikke. Akuma hejsede sig ned igen, og for at være helt sikker på at få en reaktion denne gang, tog hun hurtigt hovedtelefonerne af ham, og lyttede til hvad han hørte.

Ikras bed sig i læben, han stirrede ud over horisonten, det så et kort øjeblik ud som om han smilte. Men da høre telefonerne blev taget af Ikras, lukkede han irreteret øjet. Han bed tænderne sammen. "Hvad har du gang i...?" spurgte han, og prøvede at dæmpe sin stemme så han ikke lød så irreteret, som han nu engang var. Han åbnede langsomt sit øje, men kiggede sig ikke om efter den der havde taget hans høretelefoner.

Akuma hoppede ned fra træet, og landede foran Ikras. "Jeg ville som om jeg kunne få en reaktion." svarede hun smilende, imens hun gav Ikras høretelefonerne tilbage, smilende. "Men du reagere ikke da jeg pustede dig i nakken, så ville prøve noget andet. Men du lander ikke til at være vildt glad for at se mig..." sagde hun, imens hun rettede på sin uniform og sit hår.

Ikras tog høretelefonerne som hun rækkede ham, han sætte dem på plads, og så lidt ligeglad på hende, han havde aldrig lagt mærke til hende før, men nok mest fordi folk som hende, holder sig langt væk fra folk som ham, normalt snakker ingen til dem, og de som gør bliver hurtigt bange og snakker aldrig med ham igen. Men underligt nok blev hun ikke bange for ham, hun tøvede ikke engang, hun snakkede frit som om hun ikke viste hvem han var, han blev lidt overrasket, men rynkede blot på næsen over alle hendes ord. Han rejste sig op, og sukkede lavt, nu håbede han endelige på at få noget ro, og så blev han igen forstyret af en, som kun vil snakke. Han gik forbi hende, uden at svarre.

Akuma kikker efter Ikras da han går forbi hende. Så følger hun efter ham, går forbi ham, og stopper foran ham, med fronten mod ham. "Jeg bryder mig altså ikke om at blive ignoreret." sagde hun med et smil på læben, og prikker til ham. "Bliv du bare herude, så skal jeg nok lade dig være i fred. Vejret er jo så godt idag." sagde hun, før hun vente sig om, og går let syngende tilbage mod skolen. "Vi ses senere." råber hun over skulderen, før hun forsvinder.

Dale havde studeret de to menneskers interaktion fra hans plads under et træ på den anden side af plænen - altså et godt stykke væk. Hans ansigtsudtryk ændredes ikke før den verdensfjerne dreng rejste sig og gik forbi pigen tilsyneladende uden at svare på hvad end hun havde sagt. Han kneb øjnene næsten umærkeligt sammen for at se hendes ansigtsudtryk. Til hans forundring lod pigen sig ikke slå ud af drengens opførsel. Hun nærmest dansede rundt fra hendes plads bag ham, og sagde et eller andet, hvorefter hun med et smil på læberne gik hen mod skolen.
Hvad han hun mon sagt til ham? Trods hans fortsat uændrede mimik undrede hendes reaktion ham. Hun havde virket som om hun rigtig gerne ville tale med ham, men blev åbenbart på ingen måde stødt af hans blanke afvisning.

Han kiggede ned i bogen igen, men han havde mistet tråden. Han pakkede derfor sine ting sammen og rystede det blanksorte hår ud af øjnene, hvorpå han gik ind mod skolen. Han holdt sig i skyggen af de store træer lige til han nærmede sig døren og gik indenfor.

Ikras så efter hende, han var lidt forbløffet over hende, et lille smil viste sig på hans læber. Han viste ikke hvem hun var, men han ville da se frem til at hilse på hende igen. Han gik langsomt tilbage sit sin bænk, og stirrede imod himlen, imens han tænkte lidt over hvem hun endelige var, og om han havde set hende før.

((Slut, eller? (: ))

//det kunne umildbart godt se sådan ud ^^ Videre til næste oWo//

// Dette er så mit føreste forum, med et rollespil ^^; ( Har haft nogle små prøve på Arto xD )
Men tror da ikke bare at det sådan slutter...? Må dog indrømme at det gik lidt død?
Men mon ikke at en anden så bare kommer og vækker det til live igen..? ^^; \\

//Enten det, eller vi starter et nyt møde i en ny tråd <3//

// husk at bruge tegn..

Nå.. Men der er allerede lavet en ny tråd, så den hopper jeg da bare videre i.. xD \\