Lykke eller ulykke?

Shartiro står i et halvmørkt hjørne i klassen.
Hans ansigt ligger i skygger, men de sorte øjne lyser mørkere, fyldt med den afsky han altid føler for den larmende klasse.
Han lukker øjnene og forestiller sig at sneen ville begynde at falde igen. Men regnen ville gøre det hele til smat.
En rystelse løber ubevidst igennem Shartiro. Han åbner øjnene og ser ud i regnen.

Adi står lidt derfra og kigger.. Adi beslutter sig får at gå over og høre om der er noget galt med den fyr i hjørnet..
"Hej, er du okay?"

Saiga går ind ind klassen og ser ledene ud.
får øje på de to over i hjørnet.
Tomo have glemt den bog hun have lånt. normalt gider han ikke at render efter folk med ting de glemmer men idag trænt han til at komme ligt ud fra bibloteket.
"hey i to har i set Tomo?"

"Åhhh Tomo, Uhh ved jeg ikke..... tror det ikke, Sorry" Siger Adi lidt genert, hun kigger ned i gulvet...

Saiga sukker opgivene.
"hvornår stopper jeres pause og hva er der med ham der?"

Adi kigger på sit ur "den er slut her om 3 min... Ja ved det ikke han er noget tavs, måske en dårlig dag eller et tavsheds løfte" Adi små griner over sin lille joke..

saiga lyfter et øjnebryd over hendes joke.
"når så kan jeg lige så godt vente til hun kommer

Shartiro kommer tilbage til virkeligheden og ser på dem, "Alle dage er dårlige" mumler han kold. Han lukker øjnene igen og ignorer joken, "I larmer".

"Sorry, men du skulle prøve at smile, bare lidt, hjælper altid på mine dårlige dage" Siger Adi og kigger på ham med et stort smil...

Saiga kigger ligt irretert på dem og forteyder ligt at han gik hen til dem
"jaja så siger vi det V_V"

Shartiro laver en grimasse dog kan den ikke sees pga mørket. "Mit liv er ikke skabt til glæde" han sukker og ser på Adi undrene over at hun smiler til ham. Det var der normalt ingen der gjorde. "Hvad hedder du?" spørger han så lidt efter

"Adi Pendragon", hun smiler sødt og er glad over at han endelig snakker
*han har en sød stemme* - tænker hun..

Tomo kommer hurtigt hen til dem og giver Saiga et uvente kram
"ah Saiga-kun du har Tomo´s bog. jeg var elles op igen for at hente den ^^"

Saig prøver ikke at falde og skubber hende ligt væk fra sig og sukker
"lad det ikke ske igen" giver hende bogen i hænderne

Tomo smiller "hai ^^ oh hej med jer ^^ jeg tror at vores sensei er forsinket"

" ja, ser sådan ud, bare der nu ikke er sket ham noget" Siger Adi en smule oprørt. Kigger flovt ned i gulvet.

"Shartiro Jigoku Shikyo" siger Shartiro og smiler prøvende selvom det ikke rigtigt kan sees. Han træder ud af mørket for at studere hende nærmere. Han træder dog et skridt tilbage da Tomo kommer "flyvende" og krammer Saiga

Tomo "ah hai ^^ ah gome det var ikke min plan at give dig et chok Shartiro-kun ^^"

Saiga retter på sin vest. "ses der hjemme" går væk fra dem

Shartiro nikker, "Det er okay" han ser ud af vinduet igen hvor regnen har taget til.

tomo kigger bekymmeret på ham
"ano....er det om Sam" hun er sikker på at hun have set dem sammen

Shartiro trækker på skuldrende, "Tja.. Jeg gjorde bare hvad Sam sagde". Han sukker, "Og det hele på jorden for den emo? Jeg kendte Sam før han gjorde! Og alligevel vælger Sam ham!" Shartiro fnyser let. "Men det er nok også bedst på den måde" de sorte øjne bliver milde

"kawaii o^^o" hun går hen og krammer ham roligt for at håbe at det vil hjælpe ligt.

Det giver et sæt i Shartiro men han lader hende kramme ham og ligger hånden på hendes hoved. Han ser igen ud i regnen.

o^^o slipper ham efter et stykke tid
"tomo vil gerne hjælpe men jeg kan ikke gør så meget"

Shartiro ser på hende, "Det gør ikke så meget Tomo" han smiler let, "Jeg overlever nok"

"ah hai o^^o" Tomo vinker ligt og et tegn til at hun vil gå hen på sin plads.

Shartiro løfter hånden, men ser så ellers ud af vinduet igen.. han går tilbage i mørket og kigger hurtigt på Adi, men så ud af vinduet