Julefest hos Tsuki (privat)

Da de når skovbrynet, leder Akuma hende og Shartiro over til et stort hus ikke langt derfra. Huset minder om en gammel herregård, og der kan høres stille musik fra stueetagen. Der er lys i alle vinduer på alle etager, men Akuma går over mod et bestemt vindue der står åbent. Hun slipper Shartiro's hånd og hopper let op og ind gennem vinduet. Hun vinker til ham, som for at invitere ham ind.

Shartiro følger efter Akuma. Han lytter til musikken og ser på det store hus. Lyset skinner og får hans øjne til at funkle. Han smiler og ser efter hende. Han tager lidt tilløb og sætter blidt af fra jorden. Han springer ind gennem vinduet og lander stille på gulvet. Han rejser sig og børster sit tøj lidt, "Sådan" et lille smil breder sig over hans ansigt og han studere nøje værelset.

Værelset er stort, men har kun 3 døre til andre rum. "Det her er mit og Shikis soveværelse. Det er også her vi lever vores almindelige liv." Hun peger over imod en af dørene. "Derover ligger vores badeværelse," hun peger på døren ved siden af, "toilet, og det" hun peger videre over i den anden side af lokalet, "er vores gardarope. Det er vist det vi skal bruge for nu." Hun smiler til ham. "Og det her..." hun går hen til den store seng der også er i lokalet, og løfter noget op. Hun vender sig, og holder en 5-årig, sovende, kattepige i armene. "...er vores søster, Sugar. Hun er lidt lille, men hun er så kær." Hun kæler hende over ørene. "Men vi må vist hellere starte med at få dig badet." hun lægger Sugar tilbage på sengen og går over til badeværelset.

Shartiro ser rundt, "Stort hus" mumler han mest for sig selv. Han ser på Sugar og smiler. "Jeg var ellers i bad tidligere idag.." han lugter til sig selv, "Men med nærmere eftertanke.. Er det nok en god idé. Du har ret. Jeg stinker". Shartiro følger med Akuma mod badeværelset. Ud fra det første værelse at dømme måtte badeværelset vel også være smukt.

Badeværelset er lige som soveværelset stort. Her er et stort badekar, delvist nedlagt i gulvet, samt flere separate brusere. Akuma går hen til et skab, finder adskilidelige store håndklæder og et par badekåber. "Jeg kan også godt selv bruge et bad lige nu, så det må du lige leve med." Hun smiler lettere undskyldene til ham, imens hun giver ham en stak håndklæder og en badekåbe. "Vi må nøjes med at tage et brusebad, for vi har vist ikke tid til at tage et karbad lige nu." siger hun, imens hun går over til en stor vasketøjs kurv, hvor hun hurtigt skifter over til badekåben og smider alt det beskidte tøj i. "Bare smid tøjet i kurven, så finder jeg noget rent til dig bagefter." siger hun imens går over til en af bruserne for at tage et bad.

Shartiro ser rundt. Han havde haft ret. Et øjeblik ser han overrasked på Akuma, men ryster så på hovedet, "Det går nok" siger han og vender sig om. Han vender sig først om da han kan høre hendes bruser starte. Han ligger håndklæderne på gulvet og skifter til badekåbe. Han gør som hende og smider tøjet i kurven og går så hen til en af bruserne med håndklæderne i hånden. Shartiro tænder for vandet og selvom han ikke kan mærke varmen gør han vandet varmt.

Da Akuma er færdig med badet, tørre hun sig, iklæder sig badekåben og går hen mod døren til soveværelset. "Du kommer bare ind ved siden af når du er færdig." siger hun imens hun går ind i soveværelset. Her venter Shiki og Miu på hende. "Undskyld jeg kommer så sent, gider i hjælpe mig med at blive klar? Og vi skal lige vælge noget tøj til Shartiro." Miu smiler til hende. "Det går nok, der mangler stadig nogle gæster. Og tøj skulle vi have nok af." Hun går hen til gardaropen, og åbner den. Skabet er et walk-in-closet med tøj fra gulv til loft, i alle farver og stile. Shiki går hen til en afdeling med herre tøj. "Nu skal jeg finde noget der vil klæde ham, så kan i finde noget til dig, Akuma." Shiki finder hurtigt nogle forskellige sæt tøj. "Hvad tror i der klæder ham bedst, lyst eller mørkt?" spørg hun. "Tag lidt af hvert, og så ser vi hvad han bedst kan lide." siger Akuma. Selv har hun fundet en sort kjole der går fra hals til gulv, men som er ærmeløs og pyntet med al slags broderi og perler i passende farver.

"Okay" siger Shartiro fra badet. Efter endnu et par minutter går Shartiro ud. Han tager et håndklæder og tører sit hår så godt han nu kan. Han tager badekåben på og ryster sit hår så det falder sådan nogenlunde på plads.
Shartiro går ud af badeværelset og kommer ind i skabet. Han går ned til Shiki, "Sort" siger han hurtigt og kigger alt det sorte herretøj hun har fundet frem til ham. Han ser dog en ekstra gang på det hvide. Shartiro tager så nogle sorte bukser, hvid skjorte, sort slips, sort vest og nogle hvide selskabs handsker op, "Har I også en hat?" spørger Shartiro

"Ja selvfølgelig." Akuma åbner en stor skuffe og trækker den ud. Den indeholder alverdens hatte, alle til mænd. "Der skulle nok være lidt af hvert." Selv tager hun sit tøj, og går over i den anden ende af skabet og skifter. Shiki hjælper hende med at sætte håret op, så det hænger delvist ned, og alligevel er sat kunstnerisk op. Hun åbner en anden skuffe, denne gang med sko, og vælger et sæt sorte med hæle. "Der er sko i skuffen under den med hatte." Siger hun. "Så er der kun smykker tilbage." mumler Miu, imens hun åbner ind til et et skab, med en masse smalle skuffer. Hun trækker et par stykker ud. "Hvad passer bedst? Guld eller sølv? Eller måske hvidguld?" hun trækker endnu en skuffe ud. Alle smykkerne er overdådige og i rene materialer, alle pyntet med diverse krystaller. "Shartiro, hvad tror du der passer bedst?" spørg Miu.

"Tak" Shartiro går hen til skuffen og ser ned. Han tager lidt efter en sort hat frem. Den ligner en af de fine herre hatte, men den er ikke lige så høj.
Shartiro går ud på badeværelset og skifter og kommer så ind igen. Han sætter handskerne på plads og ser mod Miu som holder alle smykkerne frem. De skynder i lyset, "Hmm..". Shartiro ser på smukkerne og så på Akuma. Så på smykkerne og så på Akuma igen, "Jeg syns sølv" siger Shartiro. Han går også hen og finder nogle sorte sko. Så tar han hatten på, "Hvordan ser jeg ud?" spørger han.
Det var ikke hver dag han fik lov at klæde sig som "fin herre". Han smiler let.

Akuma tager smykkerne af sølv og tager dem på. "Du ser rigtig godt ud." Siger hun smilende. Så ser hun på klokken. "De kan vist godt undvære os et par minutter endnu." Hun ser på Shartiro, denne gang lidt mere alvorligt. "Før vi går derned skal du lige vide lidt om dem der er her." Hun finder en stol og sætter sig ned. "Jeg er en Shinigami, som du nok ved, og jeg kommer fra en verden dybt inde i denne jordklode, hvor alting altid er sort. Dernede bor overordnet 3 typer væsner. Shinigamier, som jeg,, så er der vampyrene, og de døde. De døde giver sig selv, for det er sjælene af de afdøde fra denne verden, der kommer derned og bor i en periode, indtil de genfødes og vender tilbage til jorden. Så er der vampyrene, som er trådt ud af denne cyklus, og de lever selvfølgelig af blod. Men da de dødes kroppe ikke indeholder blod, og de ikke kan komme til jordoverfladen, da den eneste gang der forbinder overfladen med underverdenen, eksistere under dette hus." Hun sukker. "De eneste i underverdenen der har blod i kroppen, er os, shinigamierne. Det er os der leder den verden, og os der sørge for at vampyrene overlevere. Men det tager hårdt på os, og mange dør inden de når de 300 leve år. Derfor skal shinigamier gifte sig ungt, og få børn imens de stadig lever. Vi afgiver månedligt en vis mængde blod, så vampyrene kan overleve. Jeg tilhøre heldigvis noget der kaldes en 'ren gren', altså er vores kroppe bedre til at overleve det at afgive blod end mange andres. Jeg har været forlovet 5 gange i mit liv, indtil videre, men de første 4 døde ungt." Hun rejste sig op igen, og gik over til vinduet og ser ud. "Det virker stygt når man høre det, ne? Men det er sådan vi holder vores position i verdenen. Uden den vil det hele bryde sammen." Hun vender sig igen imod ham. "Jeg syntes lige du skulle høre det, så du ved hvilene folk der er der. Bare rolig, de gør ikke noget, du er trods alt selv en vampyr. Alt mad og drikke der er dernede, indeholder lidt blod, så du vil rent faktisk kunne smage det." Hun smiler igen.

"Tak" siger Shartiro og smiler. Han læner sig op af gadaroben. Han lytter interesseret og nikker, "Det vil sige at der er vampyrer dernede?" mumler han lavt dog mest for sig selv. Han bryder sig ikke om tanken om at der er andre af hans slags der sikkert ville være stærkere end ham. Og ældre. Han skulle bare lade være med at tiltrække sig opmærksomhed. Det var alt. Shartiro smiler let. Shartiro ser hurtigt på Akuma da hun snakker om maden. "Smage ægte mad" han klukker lavt, men på en god måde, "Det skal nok blive en spændene aften".
De sorte øjne funkler i lyset og han ser imod udgangen af gadaropen. Han snuser let ind og kan allerde lugte den svage duft af blod i maden.

"Yeps, der er vampyrer. Men ikke gevaldig mange. Og i forhold til de vampyrer der lever på overfladen, er de faktisk lettere svage. De får ikke særlig meget blod, og selvom det de får er stærkere og bedre, så er det ikke meget vi kan give dem uden selv at dø." Hun går hen og samler Sugar op fra sengen. Den lille pige sover stadig. Så kikker hun over på Shartiro. "Du ser faktisk rigtig godt ud." Hun smiler til ham. Miu og Shiki der før havde stået og hørt tålmodigt på Akuma, var nu gået hen til døren. "Kom nu, de venter på os." Sagde Shiki, halvvejs på vej ud af døren. "Husk din rang, Akuma, og husk dine manere." Sagde Miu, strengt, men alligevel kærligt. "Oh ja. Damn. Jeg skal opføre mig som en prinsesse hele aftenen." Hun smiler til Shartiro. "Det glemte jeg vist at sige. Selvom vi bor heroppe, er det Kazuki, min far, der er regenten for hele underverdenen. Så jeg er kronprinsessen." Hun smiler let, og gør gestus mod døren.

Shartiro nikker og rejser sig fra sin lænene stilling, "Prinsesse?" han smiler let. Han nikker, "Tak og i lige måde".
Shartiro går hen imod døren og hen til Akuma, "Det er længe siden jeg har været til sådan en slags fest" siger han roligt mens han går ud af døren. Han ser ud af vinduerne. Der er blevet helt mørkt udenfor og det sner igen.

Akuma går ud på gangen, og lidt ned af den, hen mod en stor nedadgående trappe. Trappen er hele midterpunkter af huset, og der er foruden trappen, ingen bebyggelse, hverken gulv eller væg, omkring den, så man kan se ned til stueetagen. "Jeg slipper desværre ikke for dem. De er hyggelige nok, men jeg hader at være midtpunktet." Hun retter lidt på sit tøj, før hun følger efter Miu og Shiki ned af den første trappe, så rundt om et hjørne, og ned af den sidste, store trappe.

Shartiro ser rundt, "Jeg kan godt forstå dig. Jeg hader også selv at være midtpunkt. Det er så.. anstrengene" siger han. Han retter let på hatten og snusser let i luften. Lugten af andre og fremmede vampyrer fylder hans næse. Han leger åndsfraverende med en lok af hans lange hår. Han ser rundt, "Det er da ikke fordi din familie mangler pynt til huset" smiler han. De lange hjørnetænder ses tydeligt i hans mund.

"Det er næsten også det eneste positive der er at sige om det her." sagde Akuma mut, inden de kom ned til flokken, der straks begyndte at hilse på hende og snakke med hende. Shiki tager fat i Shartiro og føre ham lidt væk. "Det er vist sikreste at holde sig væk fra den flok et par minutter endnu." Hun leder ham hen til en sofa hvor hun sætter sig ned. "Hvis der kommer sætninger som 'endnu en' eller 'allerede en til' så lad vær med at høre efter, og lad vær med at tænke for meget over det." Siger hun. Imens er Akuma ved at hilse på alt og alle i flokken. Alle enten nejer eller bukker for hende, og hun smiler bare, og lader dem tro hun er glad.

"Op med humøret" siger Shartiro til hende lige inden Shiki trækker ham med sig. Han ser rundt i den store folkemængde. "Du har ret" siger han og sætter sig også ned. "Jeg skal nok gøre mit bedste. Men da jeg ikke kender nogen af gæsterne her skulle det nok kunne gå" siger han og læner sig tilbage i sofaen. Han var sikker på at han ikke ville miste sit temparament i aften. Han ser over mod Akuma, "Nu er jeg glad for at jeg ikke er kendt da" han smiler svagt.

Shiki smiler til ham. "Hun skal lede en hel verden engang, så folk vil gerne holde sig på god fod med hende fra starten af." Hun læner sig tilbage. "Og det var nu udtrykkende jeg tænke på, ikke personerne. Ser du, det er meget normalt for en hersker at have mange hustruer eller mænd. Eller begge, for man kan gifte sig med folk af begge køn. Det dét gælder om er at være første hustru eller mand, for så får man mest magt. Så de vil formentlig tro at hun allerede har fået endnu en ægtefælle."
Da Akuma langt om længe er ved at have hilst og snakket med alle folkene, går hun over til Shiki og Shartiro og sætter sig ned. "Det er anstrengende det her." siger hun.

Shartiro nikker, "På den måde" han smiler let og strækker sig. Han ser rundt og fanger nogengange folks blikke. "Så må jeg vidst hellere holde mig gode venner med hende ellers er jeg færdig!" smiler Shartiro og ser over på Akuma som kommer hen imod dem. Han smiler til hende, "Det tror jeg skam gerne. Jeg ved ikke helt hvad jeg selv ville have gjort hvis alle folk kom og hilste på mig"

Akuma smiler til ham. "Stemningen bliver bedre senere. De fisefornemme tager hjem i løbet af kort tid, og så bliver stemningen mere hyggelig. Det er først der det bliver rigtig sjovt." Hun læner sig tilbage i sofaen og lukker øjnene. "De første er begyndt at smutte. De var her bare for at hilse på mig og far, så tager de hjem igen." Hun åbner øjnene. "Hvis du kikker rundt og bider mærke i alle dem der ser ud til at være ældre end far, så er det dem der tager hjem. De fleste af dem er yngre, men deres udseene bestemmes af deres karakter. De alt for strikse og regelrette reglrette ser gamle ud, og de mere positive ser unge ud." Hun peger på en kvinde der ser ud til at være omkring samme alder som dem selv. "Hende f.eks. Hun er ældre men min far, men hun ser yngre ud."

Shartiro nikker, "Jeg kan godt lugte det. De lugter.. Ældre" siger han for at sige det på en pæn måde. Han vil helst ikke opføre sig upassende her. Shartiro snuser let ind og lugten af akcohol fylder hans næse. Han smiler let og opdager et bord med vin ovs.
"De er langsomme" mumler Shartiro lavt og en smule utoldmodigt, men hans smil er ikke forsvundet fra hans ansigt. Duften af ægte mennesker af kød og blod fylder også hans næse en smule, men alkoholen er stærkere og får ham til at ignorere menneskelugten.

"Gamle ting lugter. Sådan er det altid. Unge lugter også, men knap så surt." Akuma smiler til ham. "De værste er vist gået nu." Hun kikker lidt rundt. "Yep, de er gået ned i kælderen nu." Hun rejser sig. "Ergo kan vi feste nu." Hun går hen til et af bordene med drikkevare. "Lyst til noget at drikke?" Hun tager et glas og smiler til ham.

Shartiro klukker let over hendes kommentar, "Det kan du have ret I". svarer han og følger efter ehnde over imod bordene med alle drikkevarene. Han ser rundt for at finde noget godt og tager samtidig imod glasset, "Gerne" smiler han. Han ligger nogle isterninger derned selvom han ikke ville kunne føle at de var koldere end en masse andet, men for at gøre det hele en smule mere livagtigt.

Akuma smilede til ham. "Jeg håber det smager dig." sagde hun og drak lidt.