Ny på skolen

Akuma smilede til Yuma. "Ja selvfølgelig." Hun grinede lidt. Hun smuttede hen til Miruku og tog hans hånd, før hun trak ham med ud på gangen igen. Miu vinkede til dem da de smuttede ud af døren.

"det er dejligt at se at Miruku allerede har fundet sig en ven" Yuma smiler og vender så tilbage til sit arbjede.

Miruku prøver at følge så godt med han kan. *hun går godt nok stærkt* siker Miruku og smiler lidt for sig selv.

Miu smilede blot, før end hun begyndte at gennemgå de papirer Akuma havde givet hende.

Akuma smilede til Miruku imens de gik ned af gangen. "Bor du sammen med Yuma og Kyonshi?"

"Yup, jeg flyttede ind hos dem for en måned siden. jeg kommer originalt fra japan. Yuma og Kyonshi var nogen jeg havde skrevet med over nettet og de tilbød at jeg kunne bo hos dem. Yuma er som en far for mig, altid sød imod mig. Kyonshi derimod kan godt være ret streng, men det tror jeg nu alle ved" Miruku rødmer mens han tænker på det lille famillie billede. "Hvor mange bor du så sammen med Akuma?"

Akuma smilede skævt. "Foruden min far, mor, onkel og 2 søskende? Kun ca. 30 tjenere og tjenerinder, 5 kokke og en butler."

Miruku's øjne åbnede vidt op og hans kæbe faldt til jorden "det var godt nok mange. Jeg bor kun med Kyonshi, Yuma og så vores butler, Kaze" men det er nu også dejligt ikke at være så mange igen, så har man lidt fred"

"Ah, vores tjenere, kokke og butler bor i kælderen. Vi lever i et pænt stort hus, efter normal skala, så der er plads nok." Akuma grinede lidt. "Så det er intet problem." Hun stoppede foran en dør, bankede hurtigt på, hvorefter hun åbnede døren og skubbede Miruku ind, hvorefter hun selv gik ind.

"vores hus er normalt størelse, kaze har sit eget værelse med bad og det hele" Miruku smiler og kigger rundt i lokalet.

"Ah, vores tjenestefolk har fællesbad. Selvfølgelig et til hvert køn." Hun grinede lidt, før hun kikkede sig lidt om. "Det her er rektors kontor, men som du kan se er han her ikke. Det er han aldrig."

"Ah der er du Miruku, du kommer for sent" Kyonshi trædder frem fra en mørk del af lokalet. "Og hvem er det her så? en ny ven?"

"det er Akuma, jeg mødte hende nede i skole gården, hun var så sød at følge mig herop for du havde jo ikke tænkt på at jeg ikke kunne finde herop, tsk"
Miruku vente sig om og spillede fornærmet.

Akuma smilede til Kyonshi. "Du er god til at gå i et med omgivelserne. Du havde mig næsten snydt." Hun grinede lidt. "Næsten. Yuki Akuma Tsuki er navnet."

"jeg ville nu også sige at du ville have skarpe øjne hvis du skulle have set mig for jeg var her slet ikke, jeg er lige kommet" Kyonshi smiler snu.

Miruku griner på en meget nervøs måde *nu skal du ikke starte et slagsmål kyonshi* han begynder nærmest at krumme tær i åbet om det ikke skal gå galt

Akuma smilede sødt. "Siger en ting, men gør noget andet, huh? Kært."

Kyonshi brummer en smule "hvad mener du så med det shinigami tøs"

Akuma smilede kært. "At du gør en ting men siger noget andet selvfølgelig."

Kyonshi går tilbage i mørket og dukker pludeslig op bagved Miruku. "skal jeg følge dig ned i din klasse?"

Akuma smilede sødt til ham. "Er det mig eller Miruku du spørg?"

"Jeg spurgte Miruku" Kyonshi tager Miruku under armen og går ud af døren.
"du kan da bare følge med hvis du vil shinigami tøs?" Kyonshi griner en smule

"Ikke nødvendigt, jeg har andet at tage mig til." Akuma gik ud af døren efter dem. "Men..." Hun placerede roligt en finger ved Kyonshi's øverste ryghvirvel. "Jeg vil foreslå dig at du holder dig i skindet, vil skulle helst undgå ubehagelige stunder, ne, child?" Hun fjernede hånden igen.

"tsk, mind your own buisness, jeg er da ældre end dig" Kyoshi begyndte at gå så hurtigt at Miruku næsten var vd at falde, de dreje og var så ude af syne fra kontoret.

Akuma kikkede efter dem. Hun grinede lidt. "Oh darling, du er bare et barn." hviskede hun, velvidene om at Kyonshi sandsynligvis godt kunne høre hende.

Kyonshi's stemme kunne høres gennem skyggen bag Akuma "Så vil du mene du er over 1000 år gammel, huh young one ?" griner

"Ikke rent aldersmæssigt, men kræft- og psykiskmæssigt, er jeg da mindst et par årtusinde efterhånden." Akuma smilede kækt, før hun begyndte at gå ned mod sin klasse.

"du ville ikke vove at prøve kræfter med mig!" Kyonshi's stemme forsvandt fra skyggen efter anmærkningen

Akuma grinede lidt. "Oh, I would love it." hviskede hun, og lod en let vind bære ordene til Kyonshi, imens hun gik tilbage til sit klasselokale.