Nu med hav udsigt.

Kaoru smiler skævt. "Og du er ligeglad med at du ødelægger dine lunger, kan få lungekræft og alt det dér?" Spørger han, med en bekymret undertone. Han rejser sig op og ser om mod sin hætte. Han børster den af for sne og tager den på igen. Han smider den tomme bakke ud i skraldespanden ved bænkens side. Han kaster et kort blik rundt, inden han mærker sin mobil vibrere i lommen. Han tager den op og læser en sms. Han vender irriteret øjne af det der står og lægger den tilbage i lommen.

Jin tog et dybt hiv og ser lidt på Kaoru mens han læser en sms der åbenbart irriterer ham. Han går hen til bænken igen og sparker let til et af dens ben. "Jeg ved ikke, jeg er ikke ligeglad med kræft eller noget, det er bare som om det er svært at forholde sig til du ved. Det er noget der MÅSKE sker i morgen eller om 50 år. Og allerede en cigaret kan slå mig ihjel, og jeg har ikke tal på hvor mange jeg er oppe på nu." Han ser op på Kaoru og så ned på den rygende cigaret. Han lader den falde ned på jorden og træder på den med sin skosnude.
"Men jeg vil gerne stoppe for den rigtige, hvis vedkommende spørger." Han smiler åbent og uskyldigt til Kaoru. Den rigtigt mangler bare at spørge ham, og måske mangler han at dukke op. Kommer tiden vel til at vise. "Hvem skriver forresten? Hvis man må spørge~?"

Kaoru smiler skævt. Et let munter glimt i øjnene. "Kazuki. Han har problemer med en pige, så han bliver lidt forsinket." Han vender sig mod Jin. "Hvem er ´den rigtige`, som kan få dig til at holde op med at ryge?" Han lægger en hånd på bænkens ryglæn og smiler forsigtigt. Han føler allerede, at han kender Jin en smule bedre. Måske fordi at Jin er så åben, og gerne fortæller så meget om sig selv og sine følelser. Hans blik får et lidt nysgerrigt glimt. Han synes et eller andet sted, at det hér er temmelig hyggeligt. Jin er jo en meget flink fyr. Overraskende flink, faktisk.

Jin griner en smule og ryster på hovedet. Han mumler lavt for sig selv "Typisk Kazuki". Han ser op på Kaoru igen og sætter sig på bænken igen, dog lidt anderledes end før. Han har sat sig op på ryglænet med fødderne støttende på sædet. Han klør sig eftertænksomt over hagen en gang og retter lidt på sine handsker. "Tjaa den rigtige.. Tror ikke jeg kan sige andet end det er den der får mig til at slappe af og giver mig lyst til at ofre alt i mit liv, bare for at få tid sammen med vedkommende. Ikke at jeg har mødt sådan et menneske endnu, men jeg håber på det bedste!" Han laver thumbs up og smiler endnu en gang stort og drenget til Kaoru. Han har intet problem med at åbne sig så meget når det kommer til ting, han egentlig finder ufarlige på nogle punkter. At tale om hvordan ens ideelle partner skal være, er ikke noget hvor han kan føle sig usikker, fordi det er så personligt.

Kaoru nikker lidt. Stille. "Det lyder altså usundt.. at ville ofre alt for at være sammen med vedkommende." Siger han. Han virker hundrede procent alvorlig. Han smiler ikke længere. "Hvorfor vil du gerne have det sådan?" Han vender sig om og læner ryggen mod siden af bænkens ryglæn. Han ser op mod himlen. Det er begyndt at sne tættere, og fnuggene er større. Han ser om mod Jin, over sin skulder. Han smiler en smule. Så alvorligt er det jo heller ikke, at det helt skal ødelægge hans humør.

Jin læner sig lidt tilbage og smiler drillende til Kaoru. "Ved ikke om jeg har det godt med at fortælle dig det." Han læner sig frem igen og støtter en albue på sit knæ og ser direkte ind i Kaorus øjne. "Jeg vil nødig have at du tror jeg er mærkelig og bliver skæmt." Han smiler drillende til Kaoru. Han bliver sikkert ikke skæmt over det, men hvis man har mulighed for at drille lidt, skal man da ikke lade den chance gå fra sig vel?

Kaoru undres. "Hvorfor skulle det skræmme mig?" Han er jo ikke blevet skræmt endnu, på trods af at Jin har indrømmet, at han gerne vil ønske at ofre alt for tid med en anden. "Jeg er jo ikke blevet skræmt indtil nu." Han sætter sig ned på den sneklædte bænkt igen. Han ser afventende ud. Venter på Jins svar. Han er en smule nysgerrig. Smiler forsigtigt.

Jin smiler lidt og ser ud over havet. Hans blik får en drømmene karakter som han begynder at tale. "Den bedste partner for mig, ville være en der kunne eje mig med hud og hår, og bestemme hvad jeg skulle i hvert vågent øjeblik. Jeg kan ikke tåle at have frihed, fordi før eller senere misbruger jeg den, og går noget dumt. Derfor mine forhold altid har været løse og korte, jeg kan ikke tåle at være fri." Han lader sig glide ned på bænken igen og læner sig mageligt tilbage på den, stadigvæk med sine brune øjne vendt imod det grå hav.

Kaoru lytter. Han gør lidt større øjne, mens han lytter. Det kom bag på ham. "Okay." Siger han stille. Han forstår. "Det er.. fornuftigt." kommer han frem til, få øjeblikke efter. I betragtning af, at Jin åbenbart ikke helt kan styre det, er det vel meget godt klaret at han er kommet frem til hvad han har brug for. "Så.. du leder efter en kæreste, der kan og vil det?" Spørger han. Han trækker sine knæ op til sig og hviler hovedet på dem.

Jin ser ned på Kaoru og nikker en smule. "Enten dét, eller også en der kan leve med mine fejl og elske mig for dem." Han trækker på skulderne og ser ned på sine sort lakerede negle med hvide tern på. Han havde overtalt Hyde til de skulle få lavet negle sammen her i sidste uge. Virkelig hyggeligt, da Hyde endelig overgav sig og faktisk tog med. Han ser på sneen der rammer hans sko og retter sig så op. "Nå men den tid den sorg ikke sandt?"

Kaoru smiler af Jins ord. Leve med ens fejl.. Hvem ønsker ikke det? "Ja. Den tid den sorg." Han ser mod Jin og smiler til ham. Solen er næsten gået ned i horisonten. Netop da Kaoru lægger mærke til det, ser han en rødhåret skikkelse lidt længere væk. Han sender den et kort nik. Kazuki smiler stort mod Kaoru og skynder sig hen mod ham. Han har ikke lagt mærke til at det er Jin, Kaoru sidder sammen med. "Min elskede lillebror!<3" Kazuki slår armene om Kaoru, som dog forsøger at skubbe ham væk. "Kazuki...!"

Jin rejser sig op da han ser Kazukis røde hår. Han smiler flovt til ham og ser lidt på de to brødre. De er virkelig nuttede sammen, og selv om Kaoru virker lidt modvillig, er der alligevel noget specielt imellem dem, som Jin og hans brødre ikke har. Det er mere høflig omgang som om det var en anden lejer i et hotel eller sådan noget.
Han lader afventende sine øjne hvilende på Kazuki. Han ville ikke afbryde dem, men på den anden side ville han selv gerne sige hej til Kazuki. På den anden side ville Kaoru sikkert føle sig tilovers nu hvor de var et par. Åh alle de ting at tage højde for.

Kazukis øjne fanger Jins, over Kaorus skulder. "...Jin!!<3?" Han slipper Kaoru og springer i Jins favn. "Min elskede!" Hans stemme er høj, og der er en form for melodi i den. Som om hans tone skifter mens han taler. Kaoru børster sig af imens, og retter på sin uniform. Han sender lidt misfornøjede blikke mod Kazuki, som dog slet ikke ser ud til at have opmærksomheden på ham, længere. Kazuki putter sig tæt ind til Jin.

Jin bryder ud i et solskindssmil som han mærker Kazukis arme omkring sig. Berøringen får næsten hele hans krop til at skælve. Der er bare så meget liv i Kazuki! Han krammer den tynde dreng tæt ind til sig og planter blidt et kys på det ildrøde hår. Han kan mærke at gensynet med Kazuki fik ham til at huske hvor meget han egentlig havde savnet ham. Det var så kedeligt uden den rødhårede humør bombe i nærheden. Dog håbede Jin på at kunne komme under den glade facade han også altid selv havde, og lære Kazuki endnu bedre at kende.

Kazuki siger en lille, veltilfreds lyd ved følelsen af Jins kys og hans duft. Han er endnu iklædt sin skoleuniform, men han har løsnet sit hår fra hestehalen så det ligger ned over skuldrene. Vinden får det til at løfte sig lidt. Efterhånden, er det klareste lys det lys der kommer fra vinduerne i bygningerne et stykke væk. Snart tændes gadelygterne og lygterne på havnen nok. "Det er alt for længe siden." Sukker Kazuki, med en lille spinden et sted i stemmen. Kaoru tager sig selv i at smile en smule, ved Kazukis stemme. Han lyder så glad for at se Jin. Han får et lille stik i hjertet. Han savner Sabrina.
Kazuki vender ansigtet lidt op mod Jins, men fjerner ikke næsen helt fra hans tøj. "Hvad har du så gået og lavet, hmmm?~" han smiler.

Jin smiler glad og aer Kazuki over ryggen. Det er rart at stå her sammen med Kazuki, bare holde om hinanden. Han elsker også den specielle lugt der altid hænger omkring ham. Mørket der falder på generer ham ikke, men det gør det triste udtryk i Kaorus ansigt dog. Han tager Kazukis hånd i stedet for at holde om ham, og klemmer blidt om den. "Har været til to mixers, meeen der var ikke nogen så nuttede som dig, så hvorfor nøjes når man nu har prima kvalitet at vende hjem til~" Han smiler drillende til Kazuki og giver ham et kys på kinden. "Og ellers har jeg brugt en masse tid på at sidde der hjemme og spille Play Station og tænke på dig." Hans stemme er mere levende og melodisk sammen med Kazuki, det er rart at se ham igen og bare mærke hans glade væsen.

Kazuki lyser helt op. "Hvorfor så ikke invitere mig over? Jeg kunne have taget noget lækkert med." Han blinker kort med sine lange øjenvipper. Indsmigrende. Han lægger en hånd på sin hofte , skyder den ud til siden og ser med en tænksom mine på Jins hånd da den tager hans. Hvorfor kan de nu pludselig ikke holde om hinanden mere? Hva er problemet? Han strækker sig den smule på tå der skal til, og kysser Jins hals en enkelt gang. Han holder en smule øje med Kaoru, ud af øjenkrogen. Beskyttende.

Jin trækker lidt på skulderne og ser varmt ned på Kazuki. "Tænkte når du ikke svarede på mine beskeder at du havde for travlt til at komme over~" Han kysser hurtigt Kazuki på munden. "Eller var det fordi jeg glemte at sende de beskeder?" Tilføjer han grinende. Ja han havde ikke rigtig taget kontakt til Kazuki mens han havde været alene, men han ville ikke være helt vildt trængende og kæreste argtig og hele tiden skrive og spørge om de skal være sammen. Blidt tager han fat i en tot af Kazukis hår og kysser den. "Men det vigtigste er at du står her sammen med mig Kazuki-chan."

Kazuki vender sig fra Jin. Han hviler på det ene ben og lægger en håndryg for panden. "Sig ikke at du leger med mine følelser, Jin-kun~! At du kun vil have mig, når jeg er der. Savner du mig slet ikke, som jeg savner dig?" Siger han, med en dramatisk stemme. Lidt fjern og sørgmodig. "Ak, mit følsomme hjerte.." Hvisker han som en tilføjelse og tager sig til brystet. Kaoru ser mod dem og ryster lidt på hovedet af Kazuki. Vant til drengens dramaqueen personlíghed.

Jin sætter sig hen på bænken og griner lidt at Kazukis show. Han er sku en skør dreng, og man ved aldrig hvad der sker i næste øjeblik sammen med ham. "Du lyder som et dårligt skuespil min kære Kazuki" Han smiler varmt til ham og tager sin taske frem fra under bænken og børster noget sne af den. "Du er en skøn fyr Kazuki. Ligesom din dejlige halvbror Kaoru." Han smiler indbydende over til den anden dreng, for at han ikke skal føle sig uden for. Det havde været meget hyggeligt at sidde og snakke med ham inden Kazuki kom over.

Kazuki gisper og vender sig mod dem. "Min konge.. Har du lært min dejlige bror nærmere at kende, mens jeg var væk? Din snu ræv." Han smiler stort. Kysser Jins kind og ser så mod Kaoru. Tilfredst. Kaoru ser mod Kazuki. "Kende og kende..." Mumler han. Lidt flovt. Kazuki ler hjerteligt. "Min kære bror, dog!"

Jin tager Kazukis hånd og kysser den blidt. "Jeg er meget snedig min smukke dronning~" Han rejser sig og tager tasken over skulderen. Han lægger sin anden arm om Kazukis smalle skuldre og klemmer ham ind til sig. "Jeg kunne jo heller ikke modstå din nuttede brors charme, måtte lære ham bedre at kende." Hans smil er glad og ærligt, da han mente hvert eneste ord.

Kazuki smiler af det. Under normale omstændigheder, kunne han nok være blevet en smule jaloux. Men der skal virkelig meget til, før at han bliver jaloux på sin lillebror. Den kunne nemt være hans et og alt. Han stryger hånden ned over Jins bryst og ser op på ham med en tilfreds og lidt stolt mine. "Han er unik... og så alligevel.. han er uimodståelig, ligesom jeg." Spinder han. Kaoru rødmer lidt over Jins ord. Han begynder at gå. Hænderne i lommerne. "Jeg tager hjem og laver aftensmad.. inden Shinsan får spist alt det vi har i køleskabet." Halvvejs mumler han.

"Vi ses sikkert igen Kaoru-san! Var hyggeligt at møde dig" Han vinker glad efter Kaoru og vender så al sin opmærksomhed imod Kazuki. Han er virkelig nuttet her i sneen. Måske kunne de tage ud i skoven engang og lege med sne... Kunne være rigtig hyggeligt. Blidt stryger han Kazuki over kinden. "Nå hvad sker der så nu Kazuki?" Han ser spørgende på ham med sine brune øjne. Ville han gerne hjem sammen med sin bror, eller ville han blive og bruge tid sammen med Jin?

Kazuki ser op mod Jin. Han lægger en hånd på Jins side. "Hvad har du lyst til at vi skal lave?" Spørger han. Han går åbenbart bestemt ud fra, at de skal være sammen. Lige nu, virker han heller ikke som om at han ville tage imod en afvisning. Hans blik stryger ned over Jins ansigt, med lykkeligt glitrende øjne. Han stryger fingrene på sin anden hånd, igennem Jins hår.