Nu med hav udsigt.

Kazuki ser op mod ham. "Virkelig? Jamen så må landets sødeste sporhund jo i aktion." Han sniffer ud i luften. "Hmhm." og rækker en arm elegant ud mod en vej til venstre. "Den vej" Siger han selvsikkert, og hviler den anden hånd på sin hofte. "Det siger min intuition mig." han vender om og går hurtigt i den retning. Munter. Han går hurtigt. kan ikke helt vente.

Jins hånd bliver revet op af hans bukselomme og ser overrasket efter Kazuki. Er han sikker på at det er rigtigt? Well han ser optimistisk ud, så hvorfor ikke? Ellers kan de bare leje sig ind på et hotel, Jin har nok penge med. Han skynder sig efter ham og kysser ham på kinden. "Jeg håber du har ret smukke, ved ikke hvor meget længere jeg kan vente~" Han hvisker det sidste i hans øre.

Kazuki ser om mod ham. Lægger en hånd på hans kind. "Mmh... Heller ikke jeg. Men det må vi jo, hvis vi går til højre og kommer helt på afveje." Spinder han og kysser drengens mund, kort. Han fortsætter frem. Han ser lige ud. Gyden er mørk, beskidt og lugter af skrald og katteurin.

Jin følger efter Kazuki ind i gyden. Den rige dreng rynker lidt på næsen. Det er som regel ikke sådan nogle lugte han udsættes for, og lige nu føler han sig utroligt malplaceret. Hvorfor har folk dog ikke ryddet op efter sig?? Han går hen og tager Kazukis hånd og lægger en anden hånd over sin næse og mund.

Kazuki ser mod ham og ler en smule. "Langt fra den bedste lugt." Kommenterer han. Han rynker selv en smule på næsen. Han finder en deodorant frem fra sin taske og sprayer lidt på sin hånd. Han holder den så for sin næse og mund og fortsætter frem efter. Han stopper ikke, før de når ud af gyden og ned gennem de rige kvarterer.

Jin prøver at holde et grin tilbage uden det store held. Kazuki er bare fuld af skøre påfund. Da de når en gade han kender, tager han endelig hånden ned og ånder lettet op. "Jaah sådan her skal der lugte" Han smiler glad og kigger rundt på de julepyntede villaer, nogle meget pænere end andre må man sige. Jin er selv til de mere diskrete og smagfulde dekorationer.

Kazuki ser rundt. Han får glade lys i øjnene. "Uh! Hvor er der flot!" Han sætter tempoet op og laller ned af gaden. Næsten i gadedrengehop. "Hvor fantastisk! Hvor er dit hus nu, Jin?" Han kigger rundt efter det, og ser så mod Jin. Han griber fat i hans hånd. Et fast, kærligt greb. Hans øjne er store og spørgende. Sneen er holdt op med at falde, men julestemningen lyser stadig ud af omgivelserne og de to, som elsker hinanden.

Jin griner glad og lader hellere end gerne Kazuki trække afsted med sig. Han ser sig selv lidt omkring og prøver at orientere sig. Det er en enorm oppustelig snemand han genkender, og begynder at gå ned af dén vej. "Det er lige her nede om hjørnet, så skulle vi være der smukke." Han nyder at gå her sammen med Kazuki som et rigtigt par, selv om han ikke ville turde bringe sagen på bane mens de er alene.

Kazuki går afsted, ved Jins side. Han fletter sine fingre med hans, og holder øje med snemanden som kommer nærmere og nærmere, jo længere ned af vejen de kommer. Han stopper op, da han genkender det store, dyre hus. "Det er her, er det ikke?" Han ser mod et vindue, hvor gardinerne er trukket for. Nogle skikkelser kan anes bag det.

Jin nikker lidt og ser træt op imod vinduerne. Han havde lidt håbet hans forældre var ude og spise eller stadigvæk på arbejde, men lige i aften beslutter de sig for at blive hjemme. Han tager en dyb indåndning og går op imod huset. "Vi går bare direkte op på mit værelse. Ved ikke hvorfor mine forældre er hjemme i aften..." Han lyder en smule irreteret.

Kazuki ser mod Jin med en undrende mine. "Hvad er problemet med dem da, min elskede? Kan de ikke holde ud at du har besøg?" Han følger efter Jin, hurtigt. Lægger en hånd på hans ryg. Han tænker lidt over, hvad problemet med forældrene mon kan være. Han havde hele tiden haft den opfattelse, at Jins forældre ikke tog sig af hvad han gik og lavede.

Jin stopper op før døren og ser hen på Kazuki. Han sukker tungt og roder i sin taske efter et par nøgler. "Mine forældre er bare ligeglade med hvad jeg fortager mig, og har ikke interesseret sig for mit liv siden jeg var otte år gammel. Er vel det sorte får i familien kan man sige." Hele den tid han har talt i, har han stået og rodet i sin taske efter den forbanede nøgle, da hans familie altid låser efter sig på alle tidspunkter af døgnet, selv om der er nogle hjemme. "Du kan bare gå direkte op på mit værelse, skal nok lige råbe hej til dem i hvert fald. Jeg kan hente noget mad til os senere i aften hvis det er."

"Okay... Jeg ville ellers rigtig gerne møde dine forældre, Jin-kun." Kazuki ser på ham, lidt indsmigrende. Han vil gerne have sin vilje. Det virker jo bare virkelig romantisk, at blive præsenteret for sin kærestes forældre. Sine svigerforældre, kan man vel sige. Hans tanker flyder hurtigt hen mod det som kunne være fremtidige juleaftener, hvor at Kazuki og hans svigermor skændtes om hvem der skulle lave anden, hvem der tog flæskestegen med og at den anden gik i vejen, i køkkenet, imens Kazukis mor sad og legede med sine børnebørn i stu... vent... børnebørn? Han rystede hurtigt på hovedet for at få tankerne til at forsvinde og vendte tilbage til virkeligheden, hvor han stod foran Jin udenfor i sneen, og lige havde fået at vide, at han ´bare kunne gå direkte op på hans værelse`.

Jin bed sig i underlæben og tog så blidt Kazukis hænder. Han havde ikke vist at Kazuki gerne ville møde hans forældre, han havde faktisk aldrig skænket det en tanke, at han måske ville have det sådan. Han tager en dyb indåndning og ser ind i Kazukis øjne. "Mine forældre ved ikke noget om os Kazuki-kun, de ved faktisk ikke engang at jeg også kan lide fyre... Og jeg har ingen anelse om hvordan de vil reagere, de er begge meget traditionelle når det kommer til forhold..." Han klemmer blidt om Kazukis hænder og kysser hver af dem blidt. Han håber ikke Kazuki bliver alt for ked af det. Han har bare ikke lyst til at hans forældre skal ødelægge endnu en god ting for ham, med deres åndssvage meninger. De har jo ikke engang interesseret sig for ham i flere år, bortset fra når han har gjort noget virkelig forkert.

Kazuki ser mod sine hænder. Kysser Jins mund, kort. Smiler lidt. "Men de finder jo ud af det engang, alligevel!" Siger han med et stort smil. Ubekymret. "Og hvem skulle kunne stå for mig? jeg er ikke bare ´en fyr`" Han mener hvert et ord, tydeligvis. Han ser mod vinduet hvor skyggerne bevæger sig lidt omkring endnu. Han ser mod Jin igen med et glimt i øjet. Selvsikkert. Hvis Jin vil, kan intet bremse Kazuki.

"Det er ikke så enkelt Kazuki. Min familie er virkelig kompliceret." Jin ser trist ned på deres hænder. Han havde håbet Kazuki bare ville havde ladet det ligge og så bare gået op på hans værelse. Han leder lidt efter ordene mens han bider sig i læben. "Selvom du er fantastisk, vil mine forældre nok ikke tage imod dig med åbne arme. De vil gerne have jeg finder mig en pige og stifter familie fordi jeg er den ældste. For dem vil du være den der knuser deres drøm om den første fødte søn der fører familien videre. Jeg tror det er bedst hvis jeg får noget tid til først at snakke med dem, inden de møder dig." Han ser tøvende ind i Kazukis øjne med et par bedende hassel brune øjne. Han håber ikke at Kazuki bliver sur på ham nu, men han bor stadigvæk hjemme og har brug for sine forældre, så han har ikke helt råd til at være rebelsk. De har været accepterende i forhold til hans udseende, men det har kun været fordi de har forventet en belønning i form af en masse børnebørn.

Kazuki fletter armene op om hans nakke og nusser hans næse med sin. Kærligt. "Okay." Hvisker han, og kysser drengen dybt og kort. Han slipper Jin igen, og går op af trappen mod Jins værelse. Han hopper let og næsten lydløst op af hvert trin og drejer så af, for at forsvinde ind på Jins værelse, med hænderne foldet på ryggen og næsen hævet en smule op mod loftet.

Jin smiler taknemmeligt efter Kazuki. Han er glad for at han forstod den situration han stod i. Det har ellers været grund til mange forholds afslutning, når den lovende partner havde presset Jin for at møde familien, og Jin sagde nej. Han råber hurtigt hej til sine forældre og løb er så op imod sit værelse.

((Måske skulle vi starte en ny tråd? XD))

(( XD Super. Jeg klarer det. ))