Katashi lukker døren til sit skab i barens klaustrofobisk lille personalerum. Endnu en kedelig hverdags aften uden ret mange kunder og ting at lave. Han stryger hånden ned over den sorte basis skjorte som er standard uniformen for bartenderne i baren. SÅ langt fra hans egen stil. Han har tidligere forsøgt at snakke med chefen om en eventuel "mere fri stil", men det faldt desværre til jorden, da Katashis egen form for "fri stil" ikke ligefrem var konservativ nok til et så mangfoldigt spekter af gæster der kom i baren. "Well, i det mindste bad han mig da ikke om tage mine piercinger ud," tænker han, og mindes de utallige jobs han hårdnakket har opsagt pga. mangel på forståelse for hans egen kreative personlighed.
Han slukker lyset, og lukker døren til rummet bag sig.
Der er næsten tomt i baren. Der sidder to stamkunder på deres sædvanlige pladser - tættest på ølankret - og ellers er der øde. Han nikker til Morgan, hans chef, og begynder på aftenens gøremål...