Modsætninger

Kazuki skiftede hurtigt over til at spille en vals, da Akuma og Shartiro begyndte at danse. "Huh du er god til at danse." sagde Akuma smilende. "Det er sjovt at danse med andre end min familie i ny og næ."

Shartiro danser let i takt til musikken, "Jeg har haft lang tids træning" han smiler let, "Jeg har ingen familie at øve med"

Akuma smilede til ham. "Du kan komme og danse med os så. Det er mig, min forlovede Shiki der også går på skolen, min mor Miu som er matematiklærer og far, som sidder og spiller lige nu."

Shartro nikker let, "Gerne" han snurer hende rundt og smiler

Da musikken kommer til en ende, nejer Akuma pænt for Shartiro. "Tak for dansen."

Shartiro bukker, "Glæden var helt på min side" han smiler let og strækker sig så

Kazuki rejser sig fra orglet og han har knap nok fået vendt sig, før end Akuma hænger om halsen på hende. "Hej far. Flot spillet." Han griner bare let af hende, giver hende et kram og sætter hende så ned. "Opfør dig i det mindste som en anstændig pige når du nu er i kirken. Flot danset begge to." siger han, påvej tilbage til Shartiro. "Du er en god danser, men du har også mange års øvelse, ligesom min lille pige her." siger han smilende.

Shartiro klukker let, "Ja hun er virkelig god. Og De spillede godt" Shartiro smiler let. At have en familie. Det havde han skam sagt nej til for længe siden, "Jeg tror jeg må se at komme hjemad" han smiler, "Endnu en gang tak, til begge".

"Huh? Går du allerede?" spurte Akuma. "I så fald..." Hun færdig gjorde ikke sætningen før hun løb hen og gav ham et kys på kinden, og derefter var ude af kirkedøren før Kazuki kunne nå at sige noget. "... Du må undskylde min datters opførsel." sagde han opgivende. "Nu har jeg prøvet at rette op på hende i små 200 år, men det bliver bare ikke bedre." sagde han smilende ved mindet.

Shartiro nikker, "Ja desværre, men det var rart så længe". Shartiro rødmer da hun kysser ham på kinden, "Ah det går jo nok" han smiler let. "200 år.. Det er lang tid" han klukker lidt, "Tak for idag Fader"

"Vi ses forhåbentlig snart igen." svarede Kazuki smilende.

Shartiro nikker og åbner døren, "Ja det gør vi"

Kazuki vinker efter Shantiro som han går ud af døren, derefter går han over til orglet og spiller en sidste melodi, som er høj nok til at den kan høres uden for kirken og et godt stykke ned af bakken den ligger på. Da han er sikker på at Shartiro er langt nok væk til at han ikke kan høre det, stopper han.

Shartiro går ned af vejen, tænkene. Han stopper ved et springvand og kigger på vandet. "Så frit" mumler han