Spor i sneen

Akuma kikker op mod himlen igen, og nyder freden.

Adi kaster noget sne op i luften, ikke for at rame nogen, men for at den skal falde ned igen.. Hun griner let..
Og kigger hen på Akuma og Shartiro "Det er snart Juleaften nu"

Akuma kikker lidt på Adis sne kasteri. "Yeps, glæder du dig?" siger hun, imens hun bukker sig ned og samler lidt løst sne op, som hun så puster ud over Adi. Derefter får Shartiro samme tur.

Shartiro fnyser let da sneen ryger ind i hans næse. Han tænker på sin sidste juleaften, "Ja jeg glæder mig også" han smiler ikke mere, men sukker en enklet gang.

"Huuh..." Akuma kikker på Shartiro, og smiler så, hopper over foran ham. "Mig snyder du ikke, du skal fejre jul alene, ne?" Hun står relativt tæt på ham nu, så han ikke kan undgå hendes blik.

Shartiro laver en grimasse og nikker, "Ja det skal jeg" han ser ind i hendes øjne, "Men jeg er vandt til det. Jeg har holdt jul selv siden.. ja jeg kan ikke huske det mere.. sjovt nok"

"Så kom og hold jul med os." Akuma smiler sødt til ham. "Det er trist at være alene i julen. Og hvor gammel er du egentlig?"

Shartiro stivner let, "Holde jul.. hos jer?" spørger han undrende. Han trækker let på smilebåndet, "ca 405 år" han smiler et pjattet smil, "det der ville svare til normal 18 år"

"Yeps, hos os." Hun smiler til ham. "Vi bliver imellem omkring 50 personer til jul, så der er altid plads til en til." siger hun, stadig smilende. "Damn, du er dobbelt så gammel som mig, og på alder med min far." Hun ser en anelse mere surmulende ud denne her gang. "Min alder svare til hvad jeg vil have den til." igen smilende. "Jeg bestemmer selv mit udseene, men det her passer bedst til dem jeg studere med."

Shartiro bukker halvt, "Det ville glæde mig" han smiler let. "Ja jeg kan jo kun ændre på mit udseende ved at få en klipning eller farvet hår" han smiler let, "Men jeg forbliver i 18´- 20 års udseendet, håber jeg da"

"Det lyder alletiders. Men vi må vist først have fundet noget andet tøj til dig." Hun griner let. "Du ser flot ud som du gør lige for tiden. Du skulle næsten se Shiki. Hun er en formskifter-elver, hun kan skifte form til hvad hun vil, når hun vil." Akuma står stille, fraværende, et øjeblik, så sukker hun. "Når man snakker om solen..." Ved siden af Akuma samler noget sne sig, og bliver hurtigt til Shiki. Hun ser lidt surt på Akuma. "Hvorfor er du ikke hjemme endnu? Du kan da ikke forvente at de vil vente hele dagen. Du er den næste i arvefølgen, du kan ikke komme for sent." Akuma smiler Shiki, hvorefter hun kysser hende let på kinden. "Undskyld, jeg kommer om et øjeblik. Fortæl mor og far at vi har en ven med, okay?" Shiki rødmer, hvorefter hun nikker og forsvinder igen. Akuma vender sig mod Shartiro. "Ups... Det ser ud til at vi er sent på den. Kom." Hun tager hans hånd og begynder at gå.

Shartiro nikker, "Ja det er ikke lige det pæneste tøj" han griner let.
Han nikker til Shiki da hun kommer frem. Han smiler let over dem. "Er der langt hjem til jer?" spørger Shartiro da hun tager hans hånd. Han ser sig over skulderen og vinker til Adi og Azazel, "God jul!"

Akuma vinker også tilbage imod Adi og Azazel. "Nope, det er det store hus nede ved kirken. Det ligger lige i udkanten af skoven. Shiki har ladet et af vinduerne på 2. etage stå åbent, vi kan bruge som indgang, for vi kan ikke bruge hoveindgangen når gæsterne allerede er ved at ankomme." Hun griner til ham. "Så jeg håber du kan hoppe højt."

Shartiro nikker, "Godt. Jeg orker ikke lange løbe ture lige nu" han smiler. Hvis det havde været ham selv ville han have elsket at skræmme gæsterne, men nu kom han jo heller ikke selv. Han var meget taknemmelig over Akumas families gæstfrihed. "Hoppe højt? Sagtens! Ellers ville jeg jo ikke du som vampyr ville jeg?" han slikker sig kort om læberne.

Akuma grinede. "Nej det kan du have ret i. Jeg er lidt bange for at du vil blive overfaldet hvis du viste dig i det der tøj. Du lugter langt væk af blod, og det er en delikatesse der hvor størstedelen af gæsterne kommer fra. Resten er normale mennesker, og de vil bare få et shock. Det ville jeg nu elske at se." De når hurtigt til udkanten af skoven, og præstegården ligger nu kun et kort stykke væk.

((Vi må vist hellere fortsætte den her "historie" i en anden tråd, for vi kommer ud af skoven nu ^^'' Men det bliver ikke før senere/imorgen - what ever man kalder det - for jeg er træt, og vil gerne have lidt søvn >.>''))

Shartiro følger efter hende, "Ja det kunne også selv godt tænke mig at se selvom jeg ville være den der blev overfaldt" han smiler.

//ja er nok bedst XD Men så må du sove godt :3\\

Aid vinker til Shartiro og Akuma inden de går. "God Jul" råber hun efter dem...