Ikke ofte, men lige nu er han der.

Kazuki står badet i eftermiddagssolens varme stråler på biblioteket. Han stryger fingrene over bøgernes rygge på en hylde højt oppe, og læser deres titler. Han leder efter en bestemt bog. Han strækker sin lange person op for bedre at kunne se de øverste hylder. Udenfor vinduet kvidrer en lille fugl, og trækker Kazuki ud af hans koncentration. Han taber balancen en smule og den stol han står på vipper op på bagbenene. Han udstøder et lille skrig og griber fat i en af hylderne. Han får lidt usikkert genvundet balancen. Læner hovedet mod reolen. En af bøgerne glider ned på gulvet.

Geisha har for en gangs skyld bevæget sig ind på fremmed område.. Biblioteket. Her er alt for stille efter hendes smag, ingen larm eller gråd fra børn som bliver moppet. Og rygning er ikke engang tilladt. Hun sukker dybt og går hen til hylden hvor der er historie bøger. Hun har for en gangs skyld tænkt sig at skrive lidt på en opgave, og så er historie heller ikke det værste fag hvis hun endelig skal sige det. Desuden må man skrive en opgave i ny og næ, ihvertfald en hvert halve år.
Geisha ser bag sig da hun hører et skrig, nærmere et hvin efter hendes mening, og sætter bogen tilbage igen og går undrende, og lidt nysgerrigt imod skriget. Det skader jo ikke at kigge om nogen kom til skade, det er altid sjovt at hovere når andre slår sig.

Kazuki vender blikket imod den fremmede pige, da hun kommer. Han løfter hurtigt hovedet fra reolens støtte og hans blik glider ned over hende. Hans stryger sit røde hår om på ryggen og et smil tegner sig på hans læber. Muntert, selvom pigen nu ikke virker som den venligste sjæl. "Hey!" Hilser han. Ikke specielt lavmælt. Meget venligt og tydeligvis i et udemærket humør. Det lille uheld rører ham ikke videre. Han træder ned fra stolen og samler den bog op, som faldt på gulvet. Han kaster et kort blik på dens omslag, men ser så mod pigen igen. Selskabet er mere interessant.

Geisha ser køligt på ham, og så op på hylden og på ham igen. Meget koldt og tomt.
"Du faldt eller hvad?" siger hun så roligt. Hun læner sig op af reolen med et lille smil i håb om at han faldt eller noget så hun kan komme med en fiks kommentar. Dog venter hun med at kommentere på dette da hun nødigt vil tabe ansigt, for hvem vil det ellers. Og ærligt talt, så er en lidt for glad person mere interessant end bøger, tro det eller ej.

Kazuki ler hjerteligt. "Nej da, kære barn!" Han hviler en hånd på sin hofte. Han er iklædt drengenes senior uniform. Håret holder han løst, selvom han ellers normalt har det sat op i en hestehale ved timerne. Han har et let lag make-up på. "Hvorfor skulle jeg dog være det?" Tilføjer han. Hans stemme er endnu imødekommende. Pigens kølige ydre har endnu ikke skræmt ham væk.

Geisha skærer straks en grimasse da han kalder hende 'barn'. Hun ser irriteret på ham. " Barn?!" hvisler hun irriteret og retter sig op fra reolen for at virke højere, dog ikke den alt for store forskel. "Du skreg, eller hvad det end var. Så tænkte at du nok var faldet, og havde slået dit lille knæ eller noget.." det sidste kommer ud med en hoverende undertone. Hvad kan man sige, man kan lige så godt hovere når man kan. Ellers får folk jo ikke respekt.

Kazuki virker ikke stødt af det med det lille knæ. "Mange tak." Han ser ned af sig og virker tydeligt tilfreds med sit udseende. Han ser mod pigen igen. "Og det er da sødt af dig, at være bekymret. Du er slet ikke så slem som du ser ud." Det ser ud til at more ham lidt.

Geisha skærer tænder i irritation. Slet ikke så slem som hun ser ud til?! Det skulle gerne være det stik modsatte folk tænkte når de havde mødt hende. "Du skal ikke tro jeg bekymrer mig for dig rødhætte.." siger hun koldt og irriteret. Hun skal til at gribe ned efter smøgerne som sidder i hendes nederdel, men ligger så armene over kors, vredt og irriteret. Hvad hun ikke ville give for en smøg lige nu.

Rosalie bliver forstyrret ,midt i hendes studier om det gamle tyskland. Hun har været ved at studere mere om den by hun kommer fra, men som hun knapt nok husker. Næsten tre århundrede er gået siden hun sidst var der.
Forstyrrelsen var et meget feminint skrig, der kom fra, som hun opdagede da hun kiggede op, en meget flot og attraktiv ung rødhåret fyr. Hun kunne se på hans skole uniform at de måtte være i samme alders trin, selv om hun nu var på sit syvende ophold i dette alderstrin.
Hun betragtede fyren imens hun trak på smilebåndet. Han genvandt sin balance og strøg sit lange hår om på ryggen. Han udstrålede en stor selvsikkerhed, og blev slet ikke pinligt berørt over sig selv.
Der kom en pige hen til ham opserverede Rosalie. Ikke den mest smilende pige, og hun hørte hvordan hun snakkede nedlagende til fyren. Sikke en opførsel.
Rosalie gik stille hen og lod som om hun ledte efter en bog, et par hylder fra de to diskuterende folk....

Geisha føler sig observeret og skæver om bag sig og opdager Rosalie ud af sin øjnkrog. Hun kniber øjnene lidt sammen og skæver til Kazuki igen så hvorefter hun så vender hovedet helt imod Rosalie. Hendes blik er ikke dræbende, eller koldt ligefrem, bare... Tomt og ligeglad.. "Forstyrrede vi dig?" spørger hun roligt, en tone af ligegyldighed er at høre i hendes stemme hvis man lytter efter. Hun ser roligt på Rosalie, uden at virke truende.. Det er ikke det værd at skabe ballade på et bibliotek hvis man ikke får noget ud af det.

Han kommer trællende ind på biblioteket "KAGE KAGE KAGE BOG... HVOR ER DU?" synger han for sig selv mens han svinger rundt med armene, men stopper op og trækker armene til sig igen *ooh..shhh. ikke forstyrre de andre* tænker han mens han placere pegefingeren for sine læber. Han træller stille videre, indtil han finder den reol hvor kogebøgerne er placeret, han får øje på en bog han syntes ser rigtig fin ud, men den er for højt oppe for ham, at nå, han kigger rundt efter noget at stille sig op på. Han opdager den lille gruppe længere nede af rækken, han smiler stille til dem og vinker.

Shiki går stille ind på biblioteket. Hun vil gerne finde en bog om brodering for viderekommende, samt et par kogebøger. *Jeg er endelig ved at være god nok til at kunne lave mad alene* tænker hun, og smiler stille til sig selv. På denne tid af dagen plejer der ikke at være mange på biblioteket. Efter hun har fundet et par håndarbejds bøger, går hun et par rækker længere ned, for at finde kogebøgerne. Da hun har gået i sine egne tanker, har hun hverken hørt bump, skrig eller lignende, siden hun kom ind. Da hun kommer omkring et hjørne, ser hun forbavset på den samling af mennesker der har samlet sig. Uden at gøre videre notits af sig selv, giver hun sig til at kikke på kogebøgerne for at se om det er noget af interesse.

Rosalie kigger indtrængende på den fremmede pige...... "Nej slet ikke, jeg forstyrre måske dig ved at stå her ?..... Rosalie fanger et glims af en meget glad dreng der står og vinker, men da han ikke virker interessant ved første øjekast kigger hun igen på pigen. Men når nogen omtaler en meget folkekær person fra frankrig, vækker det altid min interesse.... Men du vidste måske ikke rødhætte er et fransk gammelt eventyr ?" Selvsikkerheden stråler ud af Rosalie, da hun ved at kun de færreste ved dette, men at hun igennem sit lange liv har studeret gamle eventyr meget grundigt.
Rosalie kigger på fyren i håb om at han kigger tilbage på hende.

Geisha skæver kort til den glade dreng og pigen som finder kogebøgerne meget interessant, hvad er der overhovedet interessant i at lave mad? Nå ja hver sin smag. Geisha kaster igen blikket på Rosalie, koldt, "Ærlig talt, kunne jeg ikke være mere ligeglad med om Rødhætte så var afrikansk" siger hun køligt og trækker på skuldrene imens hun igen tager sig selv i at famle efter sine smøger. *For pokker jeg får stress uden mine smøger!* tænker hun arrigt og ser så igen fokuseret på Rosalie, "Men hvis jeg endelig skal sige hvad jeg ved om Rødhætte... Kan jeg sige så meget at jeg ville spille ulven... Og at jeg ville vinde i modsætning til den fesne undskyldning af en ulv som er med i historien..." Hun smiler lidt for sig selv, selvsikkerheden fik lige et hug op.

*iiih ikke skændes* tænker han for sig selv mens han rynker på næsen, Han har endelig fundet en stol han kan stå på, for at nå op til bogen, han får straks øje på en fra hans madlavnings klub " Oh du er Kiku Shiki Tsuki, ikke os?" siger han og smiler, mens han kravler op på stolen, tager fat i bogen, " vupti! endelig fik jeg den HAHAH!!" fniser han og kravler ned ad stolen igen, "Mit navn er Han" siger han og rækker venligt hånden ud.

Rosalie sukker *man kan tydeligt mærke denne pige ikke har nogen dannelse* "nej men når det så "rager" dig så lidt, så burde du måske ikke gå og strøg om dig med tilnærmelser til andre som slet ikke passer på karakteren, TYDELIGVIS er denne fyr ingen pige, som rødhætte var, men måske det har glippet dit syn....? Men jeg vil nu lade jer få fred, har fundet den bog jeg kiggede efter, så kan i jo diskutere eventyr imens pff" Rosalie vender sig om og går tilbage til bordet, og lukker op for bogen - Tysklands storheds magter- inden hun begynder at læse sender hun et lille smil til den stille pige der er kommet til, og trækker på skuldrene.

Kazuki ser mod Rosalie. Han får et lille, charmerende glimt i øjet. Tænk, det så jo helt ud til at pigen havde forsvaret ham. Han nærmer sig hendes bord med lange skridt. "Sådan en smuk ung pige." Han ser ned over hende. Komplimenterede hende. Hans stemme har en lidt spindende glød. "Og så vælger hun at forsvare moi." Han lægger en hånd mod sit bryst, som for at understrege hvor beæret han er. At det rører ham langt ind i hjertet. En overdrivelse, men lidt dramatisk er han også af person. Han lægger bogen på bordet. En samling af kærlighedshistorier.

Geisha fnyser for sig selv og tager fat i sin cigarettepakke og tager en smøg i munden. Da hun passerer bibliotikaren får hun et skrapt blik i nakken men hun ignorerer det. Da hun når ud tænder hun så smøgen og tager et ordentlig sug ind, "Lord have mercy..." siger hun nydende og smiler. Hun sætter smøgen imellem tænderne endnu engang og ser så om på biblioteket med et fnys og et lille smil. "Nørder, hele bundtet..." hun forlader bibliotekets grund med røgen efterfølgende hende.

Shiki tager lidt nervøst Hans hånd. "Shiki. Bare kald mig Shiki." Hun smiler til ham. "Øhm, gider du give mig bogen om traditionelle gryderetter? Jeg kan ikke nå den." Siger hun, imens hun gemmer sig lettere rødmende bag stablen af bøger i hendes ene arm, og hendes hår.

Rosalie opdager den smukke fyr er på vej over thíl hende.... hun kigger straks ned for at se om hendes familie smykke sidder rigtigt på uniformen. Det er et ældgammelt smykke, Ruben havde fundet på hendes døde mor. Han taler til hende, hun syntes han har den mest vidunderlige stemme, meget fløjls agtigt, blød og mild. "Når folk gør andre uret, kan jeg ikke lade være med at blande mig, især ikke når jeg ved at min viden rækker længere end deres. Men sådan en charmerende fyr, burde aldrig lade nogle kalde sig for rødhætte, thi de er langt smukkere end hun var" Hun kigger ned på bogen han lagde på bordet, og tænker ved sig selv at hun ville nyde at læse "En skærsommersnats drøm" højt for denne fyr.....

Han smiler igen "Selvfølelig.. Shiki" siger han og kravler op på stolen igen, for at få fat i bogen. Han kravler igen ned ad stolen, og giver bogen til Shiki "værsgo" siger han og smiler endnu engang. Han kigger stille rundt efter et ledigt bor, hvor han kan sidde og kigge efter en lækker opskrift på en kage, han for øje på et og går stille hen til det og sætter sig ned, åbner bogen og begynder at bladrer igennem siderne.

Efter Shiki har fået bogen, parkere hun det hele på et nærtstående bord, og giver sig til at læse i den første hun kunne få fat i. Hun er helt væk i løbet af et par sekunder, og høre ikke en lyd af hvad andre siger...

Efter Han langt om længe har fundet en kage der så værdi nok ud, for ham at bage, gik han hen til kopi maskinen, for at tage en kopi af den, han kiggede rundt i bibliotekets store lokale *så dejlig fredfyldt* tænkte han mens han venter på kopimaskinen. Han tager opskriften op fra kopimaskinens holder, og går tilbage med bogen. Han forlader biblioteket for at gå over til skolens madlavnings lokaler.

Kazuki sætter sig ved hendes side på en ledig stol. "Jeg takker ydmygst, frøken...?" Han ser spørgende på hende. Vil gerne have hendes navn. Han studerer hendes øjne lidt. Hun virker fascinerende og anderledes. Gad vide om det er røde kontaktlinser? Han lægger benene over kors og retter ryggen lidt. Læner sig tilbage mod stolens vinkelrette ryglæn. Hans øjne glider over hendes figur og tilbage mod hendes øjne igen. Hans læber har formet et nysgerrigt, meget åbent smil. Han er i en afslappet tilstand, lige nu.

Rosalie syntes fyren er begyndt at studere hende lidt for nøje, og et øjeblik vakler hendes selvtillid.... " Rosalie, jeg bliver kaldt for Rosalie" fortæller hun "Jeg har aldrig set dig herinde før, du plejer da ikke at gå imellem bog reolerne, og skabe et mindre kaos til hverdag" Hans afslappede look facinere hende, ikke man ge er afslappet i hendes tilstædeværelse. Hun plejer normalt at skabe et lukket rum omkring sig, som ikke mange tør nærme sig. Drenge bliver fjollede, og pigerne samles i små flokke, imens de hvisker og sender onde øjne.... hvad hun ikke ville give for en rigtig ven, en med hendes egne værdier og holdninger. En hun kunne sidde sammen med og diskutere de dybere emner, og ikke tøj som de fleste andre piger snakker om. Hun kigger interesseret på ham, imens hun retter på hendes uniform.