Ikke ofte, men lige nu er han der.

"Specielt" hun kigger indtrængene på ham "Jeg ved det ikke helt, jeg kan bare fornemme på dig at du er en der forstår og ikke fordømmer, har jeg ret i det ?. Jeg får lyst til at tage din hånd, lade dig møde Ruben, vise dig vores hjem... jeg får lyst til at være tæt på dig. Så derfor håber jeg ikke dette er vores sidste møde. Hvad tænker du om mig ? Hendes øjnekniber sig lidt sammen da hun spørger.

Kazuki ser på hende. Han svarer helt ærligt, og lige fra hjertet. "Du er fascinerende... og det du er, er spændende. Jeg vil gerne vide mere om dig, og jeg vil gerne se, hvad du kan, og hvad vampyre gør." Hans øjne lukker sig helt, da hans mund danner et stort smil. Han åbner øjnene igen kort efter. Kan ikke lade være med at smile. Mødet har gjort ham i godt humør.

"Vi gør ikke så meget som er anderledes fra dit liv. Dog sover vi ikke. Min evne er at se ind i folks drømme, men kun hvis de lader mig gøre det. Deres sind skal være åbent. Så får jeg syn af hvad de drømmer om. Jeg kan ikke forvandle mig til en flagermus, jeg bader ikke i blod, jeg drikker det af vinglas og nyder det respektfuldt. Jeg kan ikke ændre mig, hvis jeg klippet mit hår, vokser det ud igen, skære jeg i mit selv, ligemeget hvor dybt, gror det sammen igen på få sekunder. Jeg lever med min familie under jorden, men hvor er jeg forpligtet til ikke at sige. Vi har en bar, det ligner en ganske alm bar, men der bliver også serveret blod. Du må gerne komme med engang." Hun smiler, lettet over at fortælle dette til nogen. Hun kigger på ham med varme øjne, og spreder let sine læber.....

Kazuki ser ud som om, at dette tog en smule af hans nysgerrighed. Det var rart at få nogle ting afklaret. "Jeg kan komme med dig hjem?" Ivrigheden lyser ud af ham. Han læner sig helt hen mod hende igen. Holder hendes hånd i et fast greb. Hans negle er friskt malet med rød neglelak. Hans hår falder en smule ned i hans øjne igen. Var han ikke så koncentreret om noget andet, ville han have sat det op.

hun holder hans blik fast "Jeg bliver nød til at snakke med de andre om det først. Burton er ikke så glad for fremmede, hvor imod Ruben glædeligt tager alle i sin favn. Men hvis de siger jeg vil jeg gerne vise dig vores hjem. Jeg kan jo altid få Ruben til at ændre din hukommelse så du ikke kan huske det" Hun griner igen, meget let og varmt. "Har du en veninde" Hendes blik bliver spørgende, og en smule sørgmodigt.

Kazuki lytter opmærksomt til pigens ord, mens hun forklarer ham hvordan det fungerer, med Burton og Ruben. Da hendes spørgsmål så kommer, lyser han en smule mere op ved tanken. "Hvad mener du præcis med ´veninde`?" han vil være sikker på, at han forstår det rigtigt. Venner og bekendte kan man jo aldrig få for mange af.

Rosalie kigger sig omkring i biblioteket, hun vil være sikke på de stadigt er alene. "Har du fundet din "kære" Hende du vil ofre alt for ?" Hun mærker hvor meget hun frygter for hans svar, er denne fyr lovet væk til en ukendt pige, har han en pige som fylder hans hjerte med drømme og kærlighed. Uden at lægge mærke til det, trækker hun stille sin hånd en smule væk fra hans......

Kazuki ser mod hendes hånd, med et blik som udtrykker en smule forvirring. Så forståelse. Nååh, så det er dét, Rosalie føler? Han vender blikket mod Rosalies ansigt igen. "Jeg holder mig ikke til ét køn. Begge er fine for mig. Så nej, ikke en pige, men der er en dreng, jeg er temmeligt vild med." Han smiler til hende. Han udtrykker ikke den mindste smule skam eller usikkerhed ved at fortælle hende dette. Hverken det, at han ikke kun kan lide piger, eller det, at han for tiden har en han går og er glad for.

Hendes blik vakler... "Det er godt du har en du er glad for, køn burde ingen betydning have" Jeg har selv venner der er til det modsatte køn" Hun trækker stille sin hånd til sig, ikke fordi hun har noget mod hans berøring, ikke fordi han har gjort hende ked af det, men fordi en ukendt uro spreder sig i hendes krop *ikke nu.... IKKE NU* Hun løfter sit ansigt og kigger på ham, nu med helt sorte øjne.... Skynder sig at kigge ned igen. Det raser i hende, hun må snart væk. Hendes forsyninger ligger i hendes lille køletaske i hendes skab...

Kazuki stirrer på hendes øjne. "Du har brug for noget at spise.." Han rejser sig hurtigt. Samler sin skuldertaske op. Han svinger den over sin skulder og går hen til hende. Rækker hende sin hånd for høfligt at hjælpe hende op. Han virker urolig for hende. Måske mere urolig end han burde være. "Har du noget med?"

Hun rækker ham sin hånd, og mumler stille "I mit skab, på gangen...... har også siddet her i biblioteket i to dage nu, min egen skyld jeg sådan glemmer tiden. Hun rejser sig op, smiler til ham, lidt groggy, men alligevel kærligt og varmt. "Du er godt nok Kazuki, du er god nok" Hvisker hun...

Kazuki forskrækkes lidt over, hvor hurtigt det gik. "Går det altid så hurtigt? For et øjeblik siden, var dine øjne jo helt røde!" Han hjælper hende op at stå og samler hende så helt op i sin favn. Han halvvejs løber mod døren og åbner den hurtigt. Løber ud igennem den. Lange skridt. Han springer ned af trappen, mod gangen. Han er muligvis lidt uforsigtig, men hans skridt er sikre og stabile. Hans balance fejler ingenting.

Heceta - Tror den slutter her og fortsætter på "gangen"

(( Starter du den? ^__^ ))

ja i morgen tidligt gør jeg, bliver nød til at lufte hunde og i seng... men starter tråden op i morgen. Hehe det her er sjovt LOL

(( Jeg må også til at i seng xD ... Og ja, det her er ganske sjovt! xD ))